Hvad er bumser og uren hud?
Der findes masser af produkter, som enten påstår, foregiver eller siger, at de virker mod bumser. Markedet for produkter til behandling af bumser er totalt uoverskueligt, og mange af produkterne har både fordele og ulemper. Derfor er der heller ingen produkter, som virker til alle hudtyper og til alle mennesker.
I denne artikel vil vi ikke inkluderer nogle af de mange produkter, som er syntetisk eller kemisk fremstillet, der vil kun være fokus på naturlige plejeprodukter, som virker mod bumser, hudorme og uren hud.
Vi kender det alle. Den lille røde forhøjning, som ALTID sidder det forkerte sted i ansigtet, evt med en hvid eller gullig spids. Bumsen som både er generende og irriterende, og som ingen kan lide at have, men som for langt de fleste mennesker, er en naturlig del af livets gang. Men hvad er bumser, og hvorfor opstår de? Det vil vi se nærmere på her.
Hvad er Acne Vulgaris? Og hvad har det med bumser at gøre?
Acne vulgaris er en betegnelse, som dækker alt fra problemer med hudorme, over uren hud og bumser, til svære og behandlingskrævende former for akne. Altså alt der vedrører bumser, lige fra forstadiet til den endelige bums.
Stort set alle mennesker vil før eller senere hen blive ramt af acne vulgaris, de fleste rammes tidligt i puberteten eller i løbet af teenageårene, og acne vulgaris betegnes også som en helt almindelig og ofte ufarlig hudlidelse. Acne vulgaris skyldes betændelse i de små talgkirtler, som omgiver de små og fine hår i ansigtet, men også på resten af kroppen, herunder især arme, brystkassen, maveregionen og ryggen.
For langt de fleste er acne vulgaris et midlertidig problem, som opstår i den tidligefase af puberteten, og som topper omkring 17-20 års alderen, hvorefter den aftager. Hos nogle aftager den hurtigt, mens andre oplever en gradvis aftagelse, som stopper omkring 25 års alderen.
Sådan opstår bumser
Årsagen til at langt de fleste rammes i puberteten og teenageårene skyldes, at kroppen i denne periode øger produktionen af mandligt kønshormon, også kendt som androgen. Denne øgede produktion finder sted hos begge køn! Det får talgkirtlerne til at producere mere hudfedt. Nogle har desværre talgkirtler, som er meget overfølsomme overforfor mandligt kønshormon, oftest drenge og mænd, og disse personer rammes ofte af akne i så svær en grad, at de er nødtil at søge lægehjælp og må medicineres med skrappe medikamenter.
Helt praktisk sker der det, at når produktionen af hudfedt øges i puberteten og teenageårene, bliver talgkirtlernes udførelsesgange smallere og forsnævret, hvilket gør det svære for hudfedtet at komme ud. Men dette påvirker ikke fedtproduktionen, som fortsætter i samme tempo. Det øgede tryk fra fedtet gør, at der opstår en bule, som ofte er rød og øm, som fyldes med vand. Dette fortsætter indtil talgkirtlen ødelægges, hvorefter hudfedt siver ud i huden, og en bums som vi kender dem er en realitet.
Propionebacterium acnes er en hudbakterie, som er årsagen til, at bumser opstår. Propionebacterium acnes lever af hudfedt, og mens hudfedtet nedbrydes, dannes der et større antal affaldsstoffer og fedtsyrer, som generer talgkirtlen i en grad, så der opstår betændelse i den. Denne betændelse bliver den den hvidlige/gullige bums, som vi kender dem.
Køb ren argan olie her
Hudorme og bumser
Hudorme findes i to versioner, de åbne og lukkede hudorme. De lukkede hudorme er små hvide prikker, og derfor kan de godt være svære at se, med mindre du kigger godt efter. De åbne hudorme derimod er brune eller sorte, og de er ofte meget tydelige. De åbne hudorme kan ligeledes klemmes ud, hvilket også anbefales, da du dermed undgår, at hudormen udvikler sig.
Der findes flere måder, hvorpå du kan klemme / fjerne hudorme. Du kan klemme dem ud, det er relativt let og simpelt, hvis du står foran et spejl. Du kan anvende f.eks en black mask, som er en klæbrig masse, som du smører i ansigtet, som derefter trækker hudormene ud. Du kan anvende grønt ler til ansigtsmasker, som renser i dybden, og får hudormene til at forsvinde, eller gør dem lettere at presse ud. Og der er mange andre metoder!
De lukkede hudorme kan, hvis du er uheldig udvikle sig til bumser. Først kan de blive til ømme, røde, små buler, som bliver til en bums, der indeholder en masse affaldsstoffer og fedtsyrer fra nedbrudt hudfedt. Betændelsen/bumsen kan stå på i alt fra få dage til flere uger alt efter sværhedsgraden.
Typer af bumser
Selvom læger og medicinskuddannede mennesker næppe bifalder dette, så deler vi bumser op i nogle kategorier. For bumser er ikke bare bumser. Selvom de alle ser ens ud, er der forskellige årsager til, at de opstår, og hvis du ikke er opmærksom på dette, er det desværre svært at behandle og forebygge bumserne.
- Bumser i puberteten – Som du kan læse længere oppe, er det helt normalt og naturligt, at unge mennesker i 12-25 års alderen har og får bumser. Derfor er det nærmest også umuligt, at du kan undgå dette, men du har dog muligheden for, at mindske problemet med bumser og uren hud. Det kræver dog, at du aktivt gør noget, og du kan læse meget mere omkring dette i afsnittet herunder “Sådan forebygger du bumser”.
- Bumser i forbindelse med menstruation – Piger og kvinder oplever ofte, at de får bumser og slår ud i dagene op til menstruationen. Dette er helt naturligt, da kroppen i perioden op til menstruation producerer flere hormoner end normalt, og derfor slår en del ud. Der er desværre ikke meget at gøre ved denne type af bumser, da de ene og alene opstår kortvarigt. Dog kan du ved at spise korrekt, men også ved at pleje huden mindste udslettet af bumser.
- Bumser i forbindelse med forkert kost – Spiser du fed mad, her menes især fast food, chips, slik, sodavand og andet med et højt indhold af de forkerte fedtstoffer og SUKKER, så har mange det med at slå ud. Især i teenager årene. Det skyldes, at de forkerte fedtstoffer påvirker kroppens cyklus. Du vil ikke opleve problemer, hvis du f.eks spiser smør, fløde, fedtkanten på kød eller lignende, selvom dette typisk er produkter, som betegnes som “fede”.
Fed og usund mad er en sikker vej til bumser for mange, og maden giver desuden fedtet og uren hud, hvis det indtages i for store mængder. Grøntsager og sund mad derimod har den modsatte virkning på huden og antallet af bumser, og effekten af en sund kost kan aflæses i din hud relativt hurtigt. - Bumser i forbindelse med alkohol – Ligesom fed mad, er alkohol næsten en sikker vej til bumser for mange, især unge mennesker. Alkohol indeholder en masse stoffer, som både påvirker kroppen indvendigt, men også udvendigt. Drikker du ofte alkohol i større mængder, vil dette kunne ses i antallet af urenheder og bumser i din hud, og mange oplever ligeledes, at hyppige byture giver fedtet og uren hud.
- Bumser i forbindelse med arbejdsmiljø – Dit arbejdsmiljø kan også påvirke antallet af bumser og urenheder. Arbejder du i et fugtigt miljø, er der risiko for, at dette i et eller andet omfang, kan medfører bumser. Det bliver kun værre, hvis du samtidig har med fedt, olier eller andre kemikalier at gøre!
- Bumser i forbindelse med omgivelserne – Din dagligdag kan ligeledes have stor indflydelse. Opholder du dig i rum eller huse, hvor der er fugtigt, kan dette give udslag i huden. Ligeledes kan det give udslag, hvis din hud udsættes for meget kulde, varme eller sollys. Sollys kan dog lindre bumser i et vist omfang, dog har for meget sol den bivirkning, at det kan medføre en udtørret og trist hud eller i værste fald hudkræft.
- Bumser i forbindelse med humør – Believe it or not. Men dit humør spiller faktisk en stor rolle. Er du trist eller stresset over en længere periode, kan dette aflæses i din hud og dit ansigt. Dårligt humør og stress får kroppen til at producere flere hormoner, og dette kan give udslag i huden.
- Bumser i forbindelse med medikamenter og medicin – Indtager du medikamenter eller medicin, kan dette medfører, at du får bumser og uren hud. Mange typer af medicin indeholder nemlig stoffer, som f.eks hormoner, som får kroppen og huden til at slå ud. Der er ingen behandling på denne typer af bumser, da de ene og alene opstår pga de indholds stoffer, som der er i din medicin.
Kilde: Naturlig pleje af bumser
Sådan forebygger du bumser
Der findes en masse gode råd til, hvordan og hvorledes du kan forebygge bumser. Selvom du lever op til alle rådene, kan du stadigvæk godt opleve, at du slår ud! Som du kan læse af listen herover, kan der nemlig være mange forskellige årsager til, at du får bumser og uren hud, og det er dermed ikke nok, at du blot følger rådene i listen herunder. Du skal både have det godt med dig selv, men også styr på dine omgivelser og indtagelse af mad og drikke.
- Vask huden dagligt – Husk at vaske ansigtet morgen og aften med en mild sæbe, som har en PH værdi omkring 6-6,5. Når du vasker ansigtet, må du ikke skrubbe, da det kan forværre evt bumser og uren hud.
- Skift sengetøj ofte – Det er vigtigt, at du skifter sengetøj, især hovedpudebetræk ugentligt, da de fleste roder rundt med hovedet, når de sover, og dermed kan evt urenheder lettere overføres eller spredes. Du er især udsat, hvis du hvis du ikke får vasket makeup eller hårprodukter ud dagligt inden sengetid.
- Undgå kulde og varme – Huden er følsom overfor både kulde og varme, og derfor bør du undgå begge yderligheder, hvis det er muligt. Opholder du dig meget i et miljø, hvor det er koldt eller varmt, er der risiko for, at du får bumser, bemærk det er ingen garanti!
- Spis sundt – Det er vigtigt, at du spiser sundt, her menes grøntsager, frugt, kød og gode produkter uden meget sukker og de forkerte fedtstoffer. En sund og varieret kost vil medføre en sund og afbalanceret hud, hvor der er færre urenheder, og dermed færre bumser.
- Drik meget vand – Det er bevist, at masse af vand dagligt har en positiv effekt både på kroppen, men også på huden. Vand er sundt, og det virker opfriskende og rensende på huden. Derfor bør du drikke 1-2 liter vand dagligt, hvis du ønsker en flot og pæn hud med mindst mulig bumser og urenheder.
- Dyrk motion – Ud over at det er sundt at holde sig igang med motion, så virker motion også forebyggende imod bumser. Det er der flere årsager til. Først og fremmest er motion sundt, og hvis du samtidig spiser og drikker fornuftigt, bliver det bare endnu bedre. Motion giver velvære, og velvære betyder, at du stresser af og bliver i godt humør. Det forebygger mod den type af bumser, som opstår ved depression og stress.
- Brug arganolie – Argan olie virker for langt de fleste, som et godt naturligt alternativ til de mange midler mod bumser, som der er på markedet. Olien har en dybderensende effekt, dvs den både forebygger og fjerner bumser, men den fjerner også andre urenheder i huden, så som hudorme mm. Læs mere om brugen af arganolie længere nede på siden.
- Brug rosenvand – Rosenvand har en beroligende effekt på huden, og det er denne egenskab, som virker godt mod bumser. I modsætning til arganolie, er rosenvand ikke direkte dybderensende, men vandets unikke måde at berolige huden på gør, at den mindsker udbrud af f.eks bumser, ja nogle vil opleve, at udbrud direkte forsvinder. Læs mere om brugen af rosenvand længere nede på siden.
- Undgå at kradse og klemme i bumserne – De fleste eksperter fraråder, at du kradser eller klemmer i bumser, fordi dette kan medfører, at problemet med akne bliver værre, og nogle er desuden uheldige at få ar af det. Derfor bør du først og fremmest rense bumsen og huden, fremfor at begynde at klemme og kradse i den.
- Fjern håret fra ansigtet – Hænger dit hår ned i ansigtet, kan dette også give bumser, hvis du f.eks bruger diverse hårstylingsprodukter. Hår kan ligeledes være beskidt og fugtigt, og dermed give bumser, hvis du er udsat.
- Overvej dine kosmetik- og plejeprodukter – Du bør nøje overveje, hvilke kosmetikprodukter og plejeprodukter du anvender. Ikke alle produkter er lige sunde og gode ved huden, og nogle produkter indeholder også stoffer, som kan give udslag. Især kosmetik kan være problematisk, da du har det på i mange timer. Det kan irritere og genere huden i en grad, så du ligefrem slår ud af det.
- Brug evt midler mod bumser – Virker ingen af ovenstående råd tilfredsstillende, kan du anvende nogle af de mange produkter, som der er på markedet, som virker mod bumser. Hvilket produkt du skal vælge, bør du enten spørge din læge om, eller søge råd på f.eks det lokale apotek, hvor de kan rådgive og vejlede dig i brugen af de enkelte midler.
Der findes idag så mange midler mod bumser på markedet, at det kan være svært at overskue og gennemskue for en almindelig person.
Læs denne artikel om 3 æteriske olier mod bumser og akne.
Arganolie mod bumser, hudorme og uren hud
Arganolie er virkelig virksomt og effektivt imod akne, bumser, hudorme og uren hud, og oliens egenskaber virker for langt de fleste. Det er dog vigtigt at påpege, at ikke alle oplever samme effekt, ligesom det ikke er tilfældet ved alle andre midler og produkter mod bumser.
Det er oliens dybderende rensende egenskaber, som giver en flot og opstrammet hud, men som også forebygger dannelsen af bumser, samtidig med at den reducerer bumser og udslag. Dvs du både forebygger og behandler bumser, hvis du smører ansigtet eller kroppen i arganolien.
Imodsætning til mange andre produkter mod bumser, så er arganolien meget enkel og simpel at anvende. 2 gange dagligt, det anbefales morgen og aften, der smører du et tyndt lag olie i ansigtet. Med tyndt lag menes der et tyndt lag, da huden kun kan absorbere små mængder olie af gangen. Få dråber er nok til pleje af hele ansigtet. Olien skal fordeles jævn, og det tager kun få minutter, før alt olien er absorberet, og dermed igang med at rense og gøre underværker.
Det er vigtigt, at du kommer rundt i hele ansigtet, især i de udsatte områder, som er kunder, næse, T zonen og panden.
Argan olie virker mod de fleste typer af bumser fra listen længere oppe, dog kan olien ikke stoppe f.eks bumser i puberteten, men den kan reducere antallet og omfanget.
Vil du læse mere om arganolie, kan du læse denne artikel, du kan besøge denne side eller du kan besøge denne side.
HUSK det er kun 100% ren arganolie, som må anvendes mod bumser. Indeholder olien andre ingredienser eller stoffer, bør den ALDRIG benyttes mod bumser!
Rosenvand mod bumser, hudorme og uren hud
Rosenvand er effektiv og virksom mod akne, bumser, hudorme og uren hud. Imodsætning til arganolien, er rosenvand ikke dybderende, og derfor vil det for nogle lyde underligt, at dette specielle vand virker mod bumser. Men det gør det, og det virker faktisk for de fleste mennesker. Det er dog ikke alle, som opleve samme gode effekt, men sådan forholder det sig med alle produkter mod bumser. De virker desværre ikke lige godt til alle.
Rosenvand består af mange gode vitaminer og stoffer, hvilket giver vandet en helt unik egenskab, som beroliger, renser blidt og plejer huden effektivt. Denne kombination er særligt effektiv mod bumser og uren hud, fordi rosenvandet har en evne til, at lindre et udslag, samtidig med at vandet plejer huden på en måde, så allerede eksisterende urenheder og evt bumser hurtigt forsvinder.
Det er meget simpelt og enkelt at anvende rosenvand, og det er en fordel, hvis du køber en rosenvand med forstøver. Forstøveren gør det nemlig meget lettere at fordele og anvende vandet.
Tag flasken med rosenvand, og hold den i en god afstand fra ansigtet eller kroppen. Begynd at pumpe på forstøveren, så der kommer en fin sky af rosenvand mod ansigtet. Søg for at der kommer rosenvand ud over det hele, især i de udsatte områder, som er kinderne, næsen, T zonen og panden. Lad huden optage rosenvandet, hvilket tager få minutter, og så er plejen færdig. Dette gentages 1-2-3 gange dagligt, alt efter behov, primært morgen og aften, evt i løbet af dagen, hvis du har voldsomme udslag.
Vil du læse mere om rosenvand, kan du læse denne artikel, eller du kan læse denne artikel.
HUSK det er kun 100% ren og ægte rosenvand, som bør anvendes mod bumser. Køber du en rosenvand, som er lavet på alkohol og rosenolie, bør du være påpasselig med at anvende den mod bumser, da alkohol udtørre og kan forværre problemet med bumser.
Vil du have den optimale pleje, så kombiner argan olie og rosenvand, og gør begge til en daglig rutine. Det vil reducerer antallet af bumser kraftigt, og du vil ligeledes opleve, at urenheder og ujævn hud bliver fortid 🙂
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at stille dem herunder 🙂
Kilde:
– Hvad er argan olie?
– Hvad er arganolie?
– Info om argan olie
– Frisk arganolie?
– Cosmos Co
Skriv et svar